Center for Cybersikkerhed arbejder for at beskytte den digitale infrastruktur i Danmark og for at styrke Danmarks robusthed mod cyberangreb. Centeret bidrager også til beskyttelsen af militære netværk mod cyberangreb.
Center for Cybersikkerhed er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed og nationalt kompetencecenter på cybersikkerhedsområdet. Centerets netsikkerhedstjeneste fokuserer på de mest avancerede angreb, der oftest udføres af statsstøttede aktører, eller cyberangreb, der i øvrigt kan påvirke det danske samfund i væsentlig grad.
Centeret vejleder og rådgiver desuden danske myndigheder og virksomheder i at styrke cybersikkerheden.