Nyheder
13 juli 2017

Google køber datacentergrund i Fredericia for 65 millioner kroner: Ingen byggeplaner

Google vil sikre sig mulighed for at ekspandere sine datacentre i Europa. It-giganten har købt en dansk grund.
/hm redaktion@version2.dk Torsdag, 1. juni 2017 - 23:16

Google har brugt 65 millioner kroner på grundkøb i Fredericia. Der er ingen planer med grundene på nuværende tidspunkt, men it-giganten vil sikre, at den kan bygge flere datacentre i Europa. Det skriver TV 2 på baggrund af Information.

Ifølge avisen har it-giganten købt grunde i industriområdet Prinsessens Kvarter, der ligger uden for Fredericia. Google bekræfter købet over for avisen og senere i en mail til Ritzau:

»Vi har købt en 73,2 hektar stor grund i Fredericia. På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at bruge grunden, men vi vil sikre os muligheden for at ekspandere vores datacentre i Europa, hvis vores arbejde kræver det. Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger i den nærmeste fremtid,« lyder det fra it-giganten.

https://www.version2.dk/artikel/google-koeber-grund-fredericia-65-millioner-kroner-1077226 

 

FacebookTwitterLinkedinMailPrint

Også interessant