Spiludviklingsfirmaet Atari - især kendt for deres storhedstid i 70'erne og 80'erne - vil skabe deres egen valuta ved navn Atari Token. Allerede tilbage i december kom de med de første indikationer på, at dette var på vej, og nu er de altså klar med mere information, skriver mobil.nu.
Atari har købt sig ind i et selskab, der udvikler en blockchain-baseret digital underholdningsplatform.
En del af tiltaget omfatter etableringen af en Atari Token-valuta. Selskabet har også meddelt, at de udvider deres partnerskab om online casino med Pariplay, så brugerne kan gamble med digital valuta.
Ataris direktør, Frederic Chesnais, fortæller om selskabets nye satsning:
»Vores mål er at indtage en strategisk position med begrænset økonomisk risiko for bedst muligt at kunne skabe værdi med aktiverne og Atari-brandet.«
På nuværende tidspunkt er det ikke oplyst, om det bliver muligt at bruge det digitale Atari Token til at købe in-game-køb.
Version2.dk